Det har været det mærkeligste efterår. Vejrmæssigt, mener jeg. Mildt – foruroligende mildt – har det været.

Her sidst i december har frosten ikke været i nærheden af at ramme vores gård endnu, og det betyder, at jeg de sidste uger har foretaget noget (for årstiden) ganske usædvanligt havearbejde.
Lad os starte med det, der med lidt god vilje måske godt kunne være sket et år med almindeligt vejr. I forgårs, 17. december, høstede jeg rødbeder op af murebaljerne i gården.
De struttede med bladene og havde det strålende. Og der er stadig flere tilbage, som jeg ikke er særlig bekymret for at lade stå i jorden julen over.
Fede tider for verdens langsommeligste tomat

Også på den positive front: Kan I huske verdens langsommeligste tomat?
For en tomatsort, der har haft en cirka-udviklingstid på 8-9 måneder fra spire til høst har det luneste efterår i mands minde været som sendt fra, ja, himlen. Eller i hvert fald fra de højere magter med ansvar for vejret. Jeg har plukket min hidtil største høst af fine gule tomater i sidste halvdel af november.
Og da den første nattefrost blev lovet for et par uger siden, skyndte jeg mig ned for at plyndre planten for de sidste grønne tomater. Det kunne jeg nu godt have sparet mig, for frost blev det ikke til, meen modningen var alligevel gået en smule i stå hen imod julemåneden.
350 gram var der stadig på planten – og vi taler vel at mærke om tomater på størrelse med en stor vindrue, så det var en ok skålfuld. Nu ligger de så og modner lige så langsomt i vindueskarmen med hjælp fra et æble.
Hullet som en si
Efteråret har dog ikke været godt for al floraen, fordi en vis del af faunaen har haft det alt, alt for fedt i det milde vejr.
Sidst i oktober fandt jeg grønne kålorme på mine omhyggeligt såede vinter-pak choi. Og siden har sneglene – der heller ikke er døde, eller gået i hi, eller hvad de nu ellers burde, på det her tidspunkt – færdiggjort opgaven med at gennemhulle spinat, mizuna og pak choi.
Så meget fik jeg ud af at huske – for første gang – at få vinterafgrøderne sået i ordentlig tid.
I lyset af 2014’s massive skadedyrsangreb på køkkenhaven både oppe og nede er jeg noget spændt på hvad den milde vinter kommer til at betyde for bestanden næste sæson. Men med lidt held får vi stadig 14 dage med streng frost inden da…
God jul og godt nytår til jer alle derude!
The post Klimakoks i køkkenhaven appeared first on Storbyhaven.