Haveplanen er lavet, frøene bestilt og hjemkommet, og solen har sågar skinnet.
Alligevel har jeg været disciplineret og holdt igen med forspiringen (JO, DET HAR VÆRET SVÆRT!), så kun krydderurter og pebre på nuværende tidspunkt er sået. Jeg har nemlig trods alt lært lidt af de sidste par års eksperimenter med min øst-/vestvendte vindueskapacitet.
Hvor gerne jeg end ville så tomater og alskens andet godt lige nu-nu-nu, så bliver de simpelthen for lange og tynde af for lidt lys, før vejret er sikkert nok til at flytte dem ud i gården.
Så hvad med at vi ser på planerne, vi venter…? Ambitionerne for min have-uden-en-have fejler som sædvanlig ikke noget.
Tradition og fornyelse…
Gudfrimigvel, skrev jeg virkelig lige tradition og fornyelse? Sådan kan to år med en ny passion åbenbart stige én til hovedet. Egentlig var det vist bare for at sige, at der både skal eksperimenteres med nye afgrøder og gentages nogle succeser fra de foregående år.
Men altså, til planen: Arealet er stort set det samme som hidtil, bortset fra at jeg har set mit snit til at placere en ekstra murebalje til tomater andetsteds i gården (jeg er fortsat spændt på hvornår nogen af naboerne begynder at synes, at jeg indlemmer lige lovlig meget af fællesarealet til mine eksperimenter … håber at rundhåndet uddeling af tomater og ærter mildner gemytterne!)
Så arealet hedder fortsat 200x80cm langs en sydvendt mur, hvor en stor plet i midten optages af en stationær, skrantende klematis. Her vil jeg i år igen udnytte muren til grøntsager, der gerne vil klatre, mens rækken af potter foran er til de knap så høje vækster.
Blandt gengangerne er kartofler, rabarber, sukkerærter, peber og grønne bønner. Og af nytilkomne kan jeg nævne en klatrecourgette, lilla stangbønner, thai cherrytomat, japanske edamame-sojabønner og en gul tomat ved navn “Yellow pear”.
Hvor jeg har skaffet frøene fra, fortæller jeg om i næste indlæg.